DOS Symposiemanual
Målgruppe
DOS medlemmer og andre kongresdeltagere. Deltagelse er gratis.
Tidsramme
Symposiet afholdes under DOS Kongressen og må vare 1-1½ time.
Program
Fagområder, interessegrupper eller DOS udvalg indsender symposieforslag tilVidenskabeligt udvalg (VU), der prioriterer indkomne forslag til godkendelse i Bestyrelsen. Deadline for indsendelse af symposieforslag er 31/12 året før symposiet ønskes afholdt. Der afgives svar senest 1. februar.
Det faglige indhold varetages af indstiller, som skal udarbejde program og budget for symposiet. Udkast til program inklusiv budget indsendes til godkendelse i VU. Emner for symposier bør fortrinsvis være af mere almen bred interesse, og de kan udmærket afvikles i fællesskab mellem flere fagområder, interessegrupper eller udvalg. Symposieformen kan også anvendes til orientering og/eller diskussion om større aktuelle emner fra DOS Bestyrelsen eller udvalg.
Økonomi
DOS afholder udgifterne, som maksimalt må beløbe sig til 15.000 kr. VU skal forhåndsgodkende budgettet. Undtagelsesvis kan beløbsrammen overskrides, i givet fald skal DOS Bestyrelsen give en forhåndsaccept.
Beløbet dækker udgifter til undervisere, transport og eventuel forplejning. Som hovedregel dækkes transportudgifter ikke til selskabets egne medlemmer. Der kan undtagelsesvis gives mindre erkendelighed til indlægsholdere, som ikke er medlemmer af selskabet.
Annoncering
Symposier annonceres på DOS hjemmeside og i DOS bulletin.
Bestyrelsen
Dansk Ortopædisk Selskab