2014 Rapport : Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for nationale kliniske retningslinjer for udvalgte skulderlidelser, Bo Sanderhoff Olsen

Den nye Nationale Kliniske Retningslinje er nu godkendt og udgivet. Gruppen har holdt møder med fysioterapeuter og praktiserende læger som led i implementeringen. Det er gruppens oplevelse, at retningslinjen fungerer godt.

2013 Rapport : Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for nationale kliniske retningslinjer for udvalgte skulderlidelser, Bo Sanderhoff Olsen

I Sundhedsstyrelsen er der siden januar pågået et intensivt arbejde vedr. behandling
af udvalgte skulderlidelser. I praksis er der tale om behandling af impingement,
degenerative rotator cuff lidelser og traumatiske rotator cuff rupturer.

I arbejdsgruppen, der blev ledet af Peter Frandsen, deltog undertegnede og
Claus Munk Jensen på vegne af DOS. Lars Henrik Frich deltog på vegne af DSSSAK.
Stig Brorson deltog som teknisk medarbejder udpeget af Sundhedsstyrelsen.
Derudover deltog repræsentanter for en lang række faggrupper, herunder
radiologer, rheumatologer, arbejdsmedicinere, praktiserende læger, fysioterapeuter,
ergoterapeuter, sygeplejersker m.fl.
Formålet med arbejdet er at ensrettet behandling og udredning af de anførte
lidelser, såvel den kirurgiske samt den ikke-kirurgiske behandling.
Arbejdet er baseret på gennemgang af en række rekommendationer udgivet i
andre lande samt en større litteraturgennemgang med hovedvægten på randomiserede
prospektive undersøgelser, publiceret indtil 2011.
Resultatet er blevet en konsensus rapport med en række anbefalinger omkring
diagnose, behandling. og efterbehandling af patienter med smertende degenerativ
rotator cuff syndrom, impingement og traumatiske rotator cuff rupturer.
Særligt er der specifikke anbefalinger omkring udredning, herunder den billeddiagnostiske
udredning, krav om indledningsvis ikke-kirurgisk behandling af en
varighed på min. 3 mdr. Der er desuden relevante rekommandationer omkring
anvendelse af blokader og smertelindrende behandling samt rekommandationer
omkring karakteren af den kirurgiske behandling.
Generelt har processen, baseret på GRADE og AMSTAR metoden, været ganske
arbejdstung. Der har været 4 heldagsmøder mhp opfølgning af den ikke ubetydelige
mængde hjemmearbejde, som processen har krævet, hvoraf det sidste
møde torsdag 15/8 2013 var en gennemgang af den endelige rapport. Denne
har over sommeren været i høring hos de relevante interessenter, samt hos de
2 reviewere, Michael Krogsgaard og Ivar Brox, Oslo, der gennemgik rapporten
grundigt og særdeles kritisk.
Rapporten er udmøntet i en række anbefalinger, som også ortopædkirurger skal
håndterer i deres behandling af denne patienttype. Det er min vurdering at disse
anbefalinger medfører en ensartet og god behandling, som de fleste ortopædkirurger
vil kunne bifalde.