2017 Rapport : LVS’ medlem af Det Nationale Udvalg for Kliniske Retningslinjer under Sundhedsstyrelsen, Benn Duus
Benn Duus, ledende overlæge Bispebjerg Hospital.
Det nationale udvalg for kliniske retningslinjer blev nedsat med henblik på at være en følgegruppe, hvor alle interessenter i form af repræsentanter for LVS, Sundhedsstyrelsen, kommuner, regioner samt andre faglige områder, herunder sygepleje og fysioterapi har været til stede. Udvalget har godkendt de emner til kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har indhentet. Arbejdet med de kliniske retningslinjer blev revideret i foråret 2017 og det Nationale udvalg for Kliniske Retningslinjer blev samtidig nedlagt.
2014 Rapport : LVS’ medlem af Det Nationale Udvalg for Kliniske Retningslinjer under Sundhedsstyrelsen, Benn Duus
Ved finansloven 2012 blev der aftalt 20 mio. kr. årligt i en 4-årig periode, i alt 80 mio. kr., til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Arbejdet blev placeret i Sundhedsstyrelsen, og der blev etableret en styregruppe, et nationalt udvalg, en metodearbejdsgruppe og en række faglige arbejdsgrupper. Undertegnede repræsenterer lægevidenskabelige selskaber i Det Nationale Udvalg for Kliniske Retningslinjer. Udvalget skal rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende principper og kriterier for valg af emner til De Nationale Kliniske Retningslinjer.
Der har været en meget stor aktivitet i Det Nationale Kliniske Udvalg, og særligt i Sundhedsstyrelsen, i forhold til at udarbejde kliniske retningslinjer. Der ligger nu en fast proces for, hvorledes retningslinjerne skal udarbejdes. Der har været en grundlæggende diskussion af, hvorledes disse implementeres, og hvorledes det sikres, at de får betydning i hverdagen.
Der har nu været flere runder, hvor de relevante interessenter kunne fremsende ønsker om udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer, og der ligger fortsat en række retningslinjer, der er blevet eller bliver prioriteret til udarbejdelse.
Der har været en forventning om, at man i dette regi ville kunne få udarbejdet en række retningslinjer inden for de enkelte specialer. Dette er imidlertid ikke realistisk, man skal være opmærksom på, at ortopædkirurgi kun er ét af 38 lægelige specialer, og alle de øvrige specialer har ønsker, som vi. Der er derfor ingen vej udenom for at de videnskabelige selskaber fortsat udarbejder korte kliniske retningslinjer, som hidtil.
Det må konstateres, at det ortopædkirurgiske speciale er blevet rimeligt prioriteret, og der er nu produceret en national klinisk retningslinje for udvalgte skulderlidelser, en klinisk retningslinje for diabetiske fodsår og i eftersommeren 2014 har den nationale kliniske retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer netop været i høring.
Det kan, som sidste år, konstateres, at arbejdet har været positivt og målrettet. Det kan forventes, at der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for væsentlige områder, så som de nævnte skulderlidelser, diabetiske fodsår og distale håndledsfrakturer inden for ortopædkirurgien, men det kan ikke forventes, at der i dette regi vil blive udarbejdet retningslinjer inden for mange andre områder. De enkelte fagområder må som hidtil fortsætte med at udarbejde korte kliniske retningslinjer (KKR).