2017 Rapport : Bestyrelsen for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Søren Overgaard
LVS* (Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber):
Undertegnede er valgt ind i LVS bestyrelse november 2016 for en 2-årig periode med mulighed for genvalg. Jeg er ikke DOS-repræsentant, men er valgt af LVS’s repræsentantskab. Det betyder, at jeg varetager alle LVS’s medlemmers interesser og løfter mig over de speciale-specifikke diskussioner. Et godt eksempel er akut-området, hvor der i øvrigt heller ikke er en klar DOS holdning.
LVS er paraplyorganisation for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark. Der er ca. 121 videnskabelige selskaber med i LVS, der repræsenterer 25.275 medlemmer. 21.500 af disse er læger. LVS arbejder tæt sammenmed de lægevidenskabelige selskaber og Lægeforeningen og har desuden sæde i mange råd, udvalg og arbejdsgrupper og er høringspart i mange relevante sammenhænge. Desuden er der en række løbende sager og en række høringer som sendes ud til relevante selskaber. LVS udpeger en række personer til diverse udvalg, råd og arbejdsgrupper.
Bestyrelsen består af én formand og én næstformand samt 9 ordinære medlemmer:
http://www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside/Organisation/Bestyrelse
LVS’s bestyrelsesarbejde er præget af stor aktivitet. Den store belastning af formanden har gjort at han (Henrik Ullum) frikøbes svarende ½ tid.
Der er indenfor min tid udarbejdet en strategiplan, hvori der defineres en række resort-områder, hvor der typisk er 2-4 bestyrelsesmedlemmer med ansvar på hvert område. Områderne er endnu ikke helt færdigudviklet. De vil senere kunne findes på LVS’s hjemmeside.
Mine områder er:
- Forskning
- Kvalitetsområdet
- Sundhedsdata + Kliniske Kvalitetsdatabaser
- Patientinddragelse
Der er herudover følgende andre ressortområder:
- Lægefaglig ledelse og identitet,
- Specialeplanlægning og lægedækning
- Kliniske Retningslinjer
- Prioritering + Choosing Wisely/Vælg Klogt
- Fagområder, herunder akutområdet
- Uddannelse
- Årsmødet
- Folkemødet
Jeg er desuden udpeget til følgende arbejdsgrupper:
- Dansk Standard, Udvalget vedr. implantater, lægefaglig ekspert.
- Fagligt Råd for RKKP, der har erstattet styregruppen for RKKP
- Sundhedsstyrelsens følgegruppe vedrørende initiativer for kronisk sygdom (vedtaget på seneste bestyrelsesmøde)
- Arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af vejledning til bekendtgørelse om kliniske kvalitetsdatabaser (pt. i høring)
Der er således rigeligt at se til og den dynamiske bestyrelse er ved at finde fælles fodslag for at arbejde med strategiplanen, således at LVS kan blive endnu mere indflydelsesrig til gav for medlemmerne.
Man er altid velkommen til at henvende sig til undertegnede mhp eventuelt at få taget emner op til diskussion i bestyrelsen.
* LVS blev grundlagt i 1919 som Dansk Medicinsk Selskab (DMS) LVS skiftede i 2011 til det nuværende navn
2016 Rapport : Bestyrelsen for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Niels Dieter Röck
Undertegnede er medlem af LVS bestyrelse og sidder aktuelt i fjerde ud af fire mulige valgperioder af to år, således at mit mandat udløber i november 2016. Organisationen af Læge Videnskabelige Selskaber (LVS) (tidligere Dansk Medicinsk Selskab) er den paraplyorganisation, der rummer alle lægevidenskabelige selskaber, både de såkaldt specialebærende selskaber (som f.eks. DOS) og de ikke specialebærende selskaber (som f.eks. DIMS). Formål for LVS er at fremme dansk lægevidenskab og samlet at formidle de videnskabelige selskabers interesser. Desuden udpeger LVS, efter indstilling fra de relevante selskaber, medlemmer af udvalg, komiteer, kommissioner, nævn og arbejdsgrupper. I praksis bliver LVS derved et bindeled mellem diverse offentlige myndigheder og selskaberne.
Bestyrelsen består af en formand og en næstformand og ni medlemmer. Bestyrelsen tilstræbes sammensat så den dækker de store fagområder bredt, og således at hele landet er repræsenteret. Alle bestyrelses-medlemmer har ressortområder, dvs. områder hvorpå man har særlig fokus. Mine særlige fokusområder har været akutområdet (helt klart mest fokus), kvalitet (databaser), kliniske retningslinjer og prioritering. De øvrige ressortområder er forebyggelse og sundhedsfremme, efteruddannelse, forskning og økonomi.
Standarddagsordenen til bestyrelsesmøderne er baseret på disse ressortområder, suppleret med ad hoc punkter, meddelelser og indstillinger, samt planlægning af LVS mødeaktivitet.
LVS har i de seneste år arbejdet med at professionalisere sit virke, ved f.eks. forbedring af sekretariatsfunktionen og ved ansættelse af en kommunikationsmedarbejder. Dette har givet anledning til en mere udadrettet aktivitet, herunder f.eks. aktiv deltagen i Folkemødet på Bornholm og på de sociale medier.
På langt de fleste af ressortområderne er der intern enighed i bestyrelsen om holdninger og politik og udpegninger. På et område – akutområdet – er vandene mere delte, og det giver jo anledning til et dilemma, idet LVS som en paraplyorganisation skal repræsentere alle holdninger, eller også vælge ikke at have en mening.
Arbejdet i LVS bestyrelse har været spændende, og jeg håber, at det vil være muligt fortsat at have en ortopæd i bestyrelsen.
2015 Rapport : Bestyrelsen for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Niels Dieter Röck
Undertegnede er medlem af LVS’ bestyrelse, og sidder aktuelt i tredje ud af fire mulige valgperioder af to år. Jeg er valgt af LVS’ repræsentantskab efter oprindelig indstilling til dette fra DOS’ bestyrelse. Organisationen af Læge Videnskabelige Selskaber (tidligere Dansk Medicinsk Selskab) er en paraplyorganisation, der rummer alle lægevidenskabelige selskaber, både de såkaldt specialebærende selskaber (som f.eks. DOS) og de ikke specialebærende selskaber (som f.eks. DIMS).
LVS’ formål er at fremme dansk lægevidenskab og samlet at formidle de videnskabelige selskabers interesser. Desuden udpeger LVS, efter indstilling fra de relevante selskaber, medlemmer af udvalg, komiteer, kommissioner, nævn og arbejdsgrupper. I praksis er LVS derved et bindeled mellem diverse offentlige myndigheder og selskaberne.
Bestyrelsen består af en formand, en næstformand og ni medlemmer. Bestyrelsen er tilstræbt sammensat så den dækker de store fagområder bredt, og således at hele landet er repræsenteret. Alle bestyrelsesmedlemmer har ressortområder, dvs. områder hvorpå man har særlig fokus. Mine særlige fokusområder er akutområdet, kvalitet (databaser), kliniske retningslinjer og prioritering samt sundhedsorganisation. De øvrige ressortområder er forebyggelse og sundhedsfremme, efteruddannelse, forskning og økonomi. Standarddagsordenen til bestyrelsesmøderne er baseret på disse ressortområder, suppleret med ad hoc punkter, meddelelser og indstillinger, samt planlægning af LVS mødeaktivitet.
Min første indsats i bestyrelsen var at arbejde for en mere transparent udpegningsprocedure, og en mere aktiv informationspolitik over for selskaberne. Dette betyder, at alle relevante selskaber nu bliver bedt om at komme med forslag i forbindelse med udpegninger, og at selskaberne hurtigt får den information, der tilflyder LVS. Løbende har jeg desuden arbejdet for at få DOS repræsentanter ind i diverse arbejdsgrupper og udvalg – hvilket dog foregår i konkurrence med de andre store områder.
På langt de fleste af ressortområderne er der intern enighed i bestyrelsen om holdninger og politik. På et område – akutområdet – er vandene mere delte, idet der er to holdninger. En, hvor man overgiver akutfunktionerne til et akutspeciale, og en hvor de eksisterende specialer samarbejder om det akutte. Jeg er – hvilket nok ikke kommer som en overraskelse – klart tilhænger af den sidste holdning, idet jeg har svært ved at forestille mig ortopædkirurgien uden en væsentlig akutfunktion, som grundlaget for en stor del af vores virke – og lige så vigtigt, uden en væsentlig indflydelse på organiseringen af akutfunktionerne.
Et andet emne der har været i fokus, er lægernes forhold til industrien. Holdningen er at et samarbejdet er vigtigt, men at det skal være fuldstændigt gennemskueligt.