Undertegnede er medlem af LVS’ bestyrelse, og sidder aktuelt i tredje ud af fire mulige valgperioder af to år. Jeg er valgt af LVS’ repræsentantskab efter oprindelig indstilling til dette fra DOS’ bestyrelse. Organisationen af Læge Videnskabelige Selskaber (tidligere Dansk Medicinsk Selskab) er en paraplyorganisation, der rummer alle lægevidenskabelige selskaber, både de såkaldt specialebærende selskaber (som f.eks. DOS) og de ikke specialebærende selskaber (som f.eks. DIMS).

LVS’ formål er at fremme dansk lægevidenskab og samlet at formidle de videnskabelige selskabers interesser. Desuden udpeger LVS, efter indstilling fra de relevante selskaber, medlemmer af udvalg, komiteer, kommissioner, nævn og arbejdsgrupper. I praksis er LVS derved et bindeled mellem diverse offentlige myndigheder og selskaberne.

Bestyrelsen består af en formand, en næstformand og ni medlemmer. Bestyrelsen er tilstræbt sammensat så den dækker de store fagområder bredt, og således at hele landet er repræsenteret. Alle bestyrelsesmedlemmer har ressortområder, dvs. områder hvorpå man har særlig fokus. Mine særlige fokusområder er akutområdet, kvalitet (databaser), kliniske retningslinjer og prioritering samt sundhedsorganisation. De øvrige ressortområder er forebyggelse og sundhedsfremme, efteruddannelse, forskning og økonomi. Standarddagsordenen til bestyrelsesmøderne er baseret på disse ressortområder, suppleret med ad hoc punkter, meddelelser og indstillinger, samt planlægning af LVS mødeaktivitet.

Min første indsats i bestyrelsen var at arbejde for en mere transparent udpegningsprocedure, og en mere aktiv informationspolitik over for selskaberne. Dette betyder, at alle relevante selskaber nu bliver bedt om at komme med forslag i forbindelse med udpegninger, og at selskaberne hurtigt får den information, der tilflyder LVS. Løbende har jeg desuden arbejdet for at få DOS repræsentanter ind i diverse arbejdsgrupper og udvalg – hvilket dog foregår i konkurrence med de andre store områder.

På langt de fleste af ressortområderne er der intern enighed i bestyrelsen om holdninger og politik. På et område – akutområdet – er vandene mere delte, idet der er to holdninger. En, hvor man overgiver akutfunktionerne til et akutspeciale, og en hvor de eksisterende specialer samarbejder om det akutte. Jeg er – hvilket nok ikke kommer som en overraskelse – klart tilhænger af den sidste holdning, idet jeg har svært ved at forestille mig ortopædkirurgien uden en væsentlig akutfunktion, som grundlaget for en stor del af vores virke – og lige så vigtigt, uden en væsentlig indflydelse på organiseringen af akutfunktionerne.

Et andet emne der har været i fokus, er lægernes forhold til industrien. Holdningen er at et samarbejdet er vigtigt, men at det skal være fuldstændigt gennemskueligt.